Handelsbetingelser for HytteByen Hedensted – en del af Danhostel
Disse handelsbetingelser gælder for ophold hos HytteByen i Hedensted, der består af ni luksushytter ved Hedensted centret i Hedensted. Bookinger kan foretages online via hjemmesiden, telefonisk eller pr. e-mail. Reservationen er bindende, når den er bekræftet og betalt.
1. Booking og betaling
- Du kan booke dit ophold online på vores hjemmeside eller ved at kontakte os pr. telefon eller e-mail. Oplys antal gæster, ankomst- og afrejsedato samt kontaktoplysninger ved bookingen.
- Opholdet skal betales forud, før bookingen er endelig. Når betaling er modtaget, sender vi bekræftelse på reservationen.
- Booking er først gennemført ved korrekt betaling.
- Alle priser er i danske kroner inkl. moms.
2. Betalingsmuligheder og betalingstidspunkt
- Betaling forefalder senest 7 dage efter reservation/booking, og altid forud for check-in.
- Vi accepterer betaling med følgende:
- Trustly
- American Express
- Visa og Mastercard
- Dankort
- MobilePay
- PayPal
- Apple Pay
- Klarna
- Google Pay
- Opholdet skal være fuldt betalt forud for opholdet. Reservationen er først endelig og bindende, når vi har registreret hele betalingen.
- Manglende betaling kan medføre at bookingen annulleres.
3. Check ind/check ud
- Check-in fra kl. 15 på ankomstdagen. Dagen før din ankomst modtager du en kode til låsen til din hytte, samt information om at finde hytten – så du kan komme når som helst på døgnet.
- Ved spørgsmål kan man henvende sig fysisk i receptionen i fitness (se åbningstider på hjemmesiden her: https://hedenstedcentret.dk/fitness/
- Check ud foretages senest kl. 10 på afrejsedagen.
4. Afbestilling, ændringer og udeblivelse
- Der er ingen fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftaleloven, da hotelophold er en tidsbestemt ydelse (jf. Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 12).
- Ændringer af en booking skal ske senest dagen før opholdet ved telefonisk kontakt på tlf.: +45 7589 1899 og tryk xxx
- Det er muligt at afbestille opholdet uden beregning indtil 7 dage før ankomstdato. Ved rettidig afbestilling refunderes hele det indbetalte beløb.
- Ved afbestilling senere end 7 dage før ankomst eller ved udeblivelse (no-show) er der INGEN refusion, og hele opholdsbeløbet opkræves.
- Afbestilling af ophold skal foregå skriftligt via e-mail eller bookingsystemet.
5. Hunde
- Hunde er tilladte i 3 af vores 9 hytter. Ved booking bedes du oplyse, hvis du ønsker at medbringe hund på dit ophold.
- Der er et tillægsgebyr for at medbringe hund.
- Hunden må ikke genere andre gæster, og det skal opholde sig inden døre i hytten, hvis/når det er alene.
- Vi forbeholder os ret til at opkræve ekstra rengøring, hvis hytten trænger til det efter endt ophold.
6. Faciliteter og husregler
- HytteByen Hedensted ligger ved vores store idrætscenter, hvor du kan benytte fitness, svømmehal, padelcenter m.fl. som en del af dit ophold. Brug af disse faciliteter er inkluderet, men sker på eget ansvar.
- Gæster bedes tage vare på hytten og faciliteterne og efterlade det hele i samme stand som ved ankomst.
- Rygning er IKKE tilladt i hytten eller i nogen af vores faciliteter.
- Vi beder om stille ophold efter kl. 23:00. Høj musik eller larmende adfærd, der generer andre gæster eller naboer, er ikke tilladt.
- Eventuelle skader på hytten, inventar eller centerfaciliteter, der skyldes uansvarlig opførsel, medfører erstatningskrav. Vi forbeholder os ret til at opkræve erstatning for reparation eller ekstra rengøring i de tilfælde, hvor faciliteter eller inventar ikke er efterladt i ordentlig stand.
7. Hyttens stand
- Du kan bestille ekstra rengøring af din hytte under opholdet mod et tillægsgebyr ved booking
- Inden afrejse skal hytten være opryddet og al brugt service skal være vasket og sat på plads.
- Affald fra køkkenet skal være smidt ud i tilhørende affaldscontainere jf. sorteringsvejledning på pladsen.
8. Ansvar og reklamation
- Gæster er ansvarlige for deres egne ejendele. HytteByen Hedensted kan ikke gøres ansvarlig for tyveri, tab eller skader på personligt udstyr under opholdet.
- Som gæst hæfter du for skader forvoldt på hytten eller dens inventar af dig selv eller medrejsende. I tilfælde af fejl eller mangler ved hytten ved ankomst, bedes du kontakte os inden for 4 timer, så vi kan forsøge at løse problemet under opholdet.
9. Force majeure
- I tilfælde af force majeure – dvs. uforudsete hændelser som brand, naturkatastrofer, storm, epidemi, arbejdskonflikter mv. – forbeholder HytteByen i Hedensted sig ret til at aflyse eller ændre reservationer. Ved force majeure refunderes i givet fald det indbetalte beløb fuldt ud.
Kontakt:
Har du spørgsmål til dine handelsbetingelser eller dit ophold, kan du kontakte os via e-mail eller telefon. Vi ser frem til at byde dig velkommen hos HytteByen Hedensted – en del af Danhostel.
