Et træningsforløb der styrker krop, knogler og energi i en ny livsfase.
Vi kombinerer styrke og puls – og alle kan være med.
Når kvinder går i overgangsalderen kan fysisk aktivitet være en af de mest effektive måder at støtte både fysisk og mental trivsel i denne livsfase. Overgangsalderen indtræffer som regel mellem 45 og 55 år og er præget af faldende østrogen- og progesteronniveauer. Denne hormonelle omstilling har betydning for mange af kroppens funktioner - fra knogletæthed og muskelmasse til søvn, humør og vægtregulering. Samtidig bliver restitutionsevnen typisk længere, og energiniveauet kan svinge mere end tidligere. Det betyder, at kroppen har brug for nye vaner og støtte, og her spiller fysisk aktivitet en afgørende rolle. I overgangsalderen falder niveauet af østrogen - et hormon, der normalt beskytter knoglevævet. Det betyder, at nedbrydningen af knogler begynder at ske hurtigere end opbygningen, hvilket øger risikoen for osteoporose (knogleskørhed). Knoglerne bliver gradvist mere porøse og skrøbelige, og det kan øge risikoen for brud, særligt i hofter, håndled og rygsøjle. I følge osteoporoseforeningen, så er det hver 3. kvinde og hver 6. mand over 50 år, der får osteoporose.
Her spiller fysisk aktivitet en central rolle, især vægtbærende træning og styrketræning, som stimulerer knoglecellerne til at vedligeholde og opbygge knoglemasse.
I overgangsalderen falder mængden af østrogen i kroppen, som er et hormon, der blandt andet er med til at beskytte hjerte og kredsløb. Når østrogenniveauet falder, kan kroppen reagere ved fx at ændre på blodtryk, kolesterol og blodsukkerregulering. Det betyder ikke nødvendigvis, at noget er galt, men det er en naturlig proces, som kroppen skal tilpasse sig.
Her spiller konditionstræning en vigtig rolle.
Når du laver aktiviteter, der får pulsen op, som fx rask gang, cykling, svømning eller løb, styrkes hjertets evne til at pumpe blod rundt, og blodkarrene holdes smidige. Det kan hjælpe med at sænke blodtrykket og holde blodcirkulationen sund. Derudover har konditionstræning en positiv effekt på kroppens evne til at regulere blodsukker og energi, hvilket bliver ekstra vigtigt, når hormonbalancen ændrer sig.
Samtidig med at vi har det sjovt så vil træningen være varierende og udfordrende.
Alle kan være med – også selvom man aldrig har trænet før.
Onsdage kl. 17.45-18.35
Bunkeren, Hedensted Centret
Periode: 7. jan.-25. februar (8 gange)
Pris: 695 kr.
Instruktør: Kirsten Buttenschön
Få de bedste tilbud og nyheder direkte i din indbakke og vi lover at vi ikke spammer dig, det hader vi selv!
+45 75 89 18 99
Gesagervej 68-70
Mosetoften 3
Østerled 8
