Svømmehal hedensted

Svømmehal Hedensted Centret

Oplev vores store svømmehal og få en hyggelig dag med venner eller familie

AKTIVITETER

Åbningstider og priser

Se hvilke tider du kan booke og priser hertil herunder.

Dagsbillet

Entre til svømmehallen i offentlig åbningstid

Voksen kr. 69,-

Barn kr. 49,-

Saunagus

Medlemmer kan foretage en plads reservation til saunaen via Halbooking. Er man ikke medlem, skal man oprette en brugerprofil og købe en billet.

Pris kr. 15,-

Åbningstider

Ugens åbningstider i svømmehallen

Mandag d. 14. april

Kl. 06.00-08.00 Morgensvømning

Kl. 08.15-09.00 AquaFitness

Kl. 10.00-10.40 Varmvandstræning

Kl. 11.00-14.00 Åbent for alle

 

Tirsdag d. 15. april

kl. 06.00-08.00 Morgensvømning

kl. 14.00-18.00 Åbent for alle

 

Onsdag d. 16. april

Kl. 06.00-08.00 Morgensvømning

Kl. 08.15-09.00 AquaFitness

Kl. 10.00-10.40 Varmvandstræning

Kl. 11.00-14.00 Åbent for alle

Kl. 18.00-21.00 Wellnessaften

 

Torsdag d. 17. april

Kl. 09.15-10.00 AquaYoga

Kl. 10.00-11.00 Saunagus (køb indgang her)

Kl. 11.00-14.00 Åbent for alle

 

Fredag d. 18. april

Kl. 09.15-10.00 AquaFitness

Kl. 10.00-11.00 Saunagus (køb indgang her)

Kl. 11.00-14.00 Åbent for alle

 

Lørdag d. 19. april

Kl. 10.00-14.00 Åbent for alle

 

Søndag d. 20. april

Kl. 09.15-10.00 AquaFitness

Kl. 10.00-14.00 Åbent for alle

 

Mandag d. 21. april

Kl. 10.00-14.00 Åbent for alle

Kl. 14.00-17.00 Gus-event (Køb her)

  • Morgensvømning kl 06.00 - 08.00

    (Baneopdelt og ingen spring fra vipper)

  • AquaFitness kl. 08.15 - 09.00

    (i det store bassin)

  • Varmvandstræning kl. 11.00-11.40

    (I det mellemste bassin - 32 grader)

  • Fysiotræning kl. 14.00-14.45

    (Kræver specielt medlemskab)

  • Fysiotræning specialhold kl. 14.45-15.15

    (Kræver specielt medlemskab)

  • Morgensvømning kl 06.00 - 08.00

    (Baneopdelt og ingen spring fra vipper)

  • Babysvømning 14.00 - 16.00

    (0-3 år)

  • Bane svømning 14.00 - 16.00

    (Ingen leg eller spring fra vipper)

  • Åbent for alle 16.00 - 18.00
  • Morgensvømning kl 06.00 - 08.00

    (Baneopdelt og ingen spring fra vipper)

  • AquaFitness kl. 08.15 - 09.00

    (det store bassin)

  • Fysiotræning kl. 08:15 - 09:00

    (Kræver specielt medlemskab)

  • Varmvandstræning kl. 11.00-11.40

    (I det mellemste bassin - 32 grader)

  • Wellnessaften kl. 18.05 - 21.00

    (for voksne over 16 år)

  • Saunagus kl. 18.20 - 19.55

    4x saunagus første kl 18:20

  • Morgensvømning kl 06.00 - 08.00

    (Baneopdelt og ingen spring fra vipper)

  • AquaYoga kl. 08.05 - 08.50
  • Varmvandstræning kl. 11.00-11.40

    (I det mellemste bassin - 32 grader)

  • Morgensvømning kl 06.00 - 08.00

    (Baneopdelt og ingen spring fra vipper)

  • AquaFitness kl. 08.15 - 09.00

    (i det store bassin)

  • Fysiotræning kl. 08:15 - 09:00

    (Kræver specielt medlemskab)

  • Wellnessaften kl. 18.05 - 21.00

    (for voksne over 16 år)

  • Saunagus kl. 18.20 - 19.55

    4x saunagus første kl 18:20

  • Åbent for alle kl. 13.00 - 16.00
  • AquaFitness kl. 09.15 - 10.00

    (stort bassin / kun i lige uger)

  • AquaYoga kl. 09.15 - 10.00

    (mellemste bassin I ulige uger)

  • Åbent for alle kl. 10.00 - 14.00

All inclusive medlemskab

Den mest populære pakke i Hedensted Centret

Fra kr. 299,- / pr. måned

Inkluderet:
muligheder til alle aldersgrupper

I svømmehallen er der plads til alle

Hedensted Svømmehal er en lille, hyggelig og meget familievenlig svømmehal. Vi har rammerne til lidt af hvert. I svømmehallen kan I både nyde familiehygge, wellness, babysvømning, banesvømning, aquafitness, vanddisco og meget mere. Derudover har vi stor fælles sauna, infrarød sauna, dampbad og 38 grader varm loungepool.  Desuden har vi et veluddannet livredderteam, der altid står klar ved kanten med en hjælpende hånd. Vi gør dog opmærksom på, at badning er på eget ansvar. Husk at medbringe et ekstra stort håndklæde, hvis du ønsker at benytte saunaen og infrarød sauna. Håndklædet skal være stort nok til at du kan sidde på det, samt dække fødderne af hygiejniske grunde.

Vi har 4 forskellige bassiner i Hedensted Centrets svømmehal:

Stort bassin: Det store bassin er 25 meter langt med 6 baner. Vandet er 27 grader varmt. Der er en 1 – og 3 meter vippe, samt en nedfældelig trappe velegnet til dårligt gående.

Øvelsesbassin: Øvelsesbassinet er 31 grader varmt og ideelt til afslapning ved vores voksensaftener, varmtvandstræning og babysvømning. Bassinet er 1 meter dybt og der er en børnevenlig rutsjebane tilknyttet samt to massagebrusere og en undervands svømmetræner, der også kan fungere som massagedyse. Dette bassin har ligeledes en nedfældelig trappe der er velegnet til dårligt gående samt forældre med babyer.

Babybassin: Babybassinet er 33 grader varmt og ideelt til babyer og små børn. Vi har fast babysvømning om tirsdagen fra kl. 14-18. 

Loungepool: Som noget nyt har vi fået lavet en aflang loungepool, hvori vandet er 38 grader varmt. Her kan man sidde og hyggesnakke, og bare nyde den afslappende atmosfære.

Sauna: Hvad gør saunaen godt for? Når det bliver virkelig varmt, som det gør i saunaen, er kroppens reaktion at gøre sig klar til at kæmpe eller flygte fra varmen. Det får pulsen til at stige, og er ren motion for dit hjerte. Den øgede hjerterytme får blodet til at pumpe hurtigere rundt i årene, blodkarrene udvider sig, og blodtrykket sænkes. Varmen er ligeledes gavnlig for blodårernes stivhed, inflammation i kroppen, stabilisering af det autonome nervesystem, og så får det muskler, krop og sind til at slappe af.

Du kan opleve svimmelhed, når du kommer ud.
Det er forbudt at hælde væsker på ovnen.
Skyld dig grundigt under bruseren efter endt besøg.

Til børn og barnlige sjæle har vi en masse forskellige legeredskaber, som fx bolde, måtter, svømmefødder, vandkander og mange flere forskellige ting til børn i alle aldersgrupper. Til børn har vi også svømmebælter og svømmevinger, som frit kan benyttes.

Desuden er det muligt at købe udstyr som dykkerbriller, badetøj, svømmebleer og badehætter i receptionens åbningstid, som følger den offentlige åbningstid. Bemærk at vi har mobile pay og betaling med kort. Det er desværre ikke muligt at betale med kontanter

OBS! Børn der ikke er renlige, skal enten bære Happy Nappy eller svømmeble og tætsiddende badebuks. Bleer og Happy Nappy kan købes i receptionen.

NYT PR. APRIL 2023:
Vi har haft episoder, hvor børns dykkermasker sprænger. Det er ikke så hensigtsmæssigt, da nogle masker er lavet af glas. Vi har derfor valgt at forbyde brugen af glasmasker, for at undgå glasskår i bassinerne og på gulvet. Glasmaskerne kan kendes ved, at der står “Tempered glass” på glasset, de er stive og ufleksible, og så kan man tydeligt se den 0,5 cm tykke glasplade.

Er du i tvivl om dit barns maske indeholder glas, så hjælper vores livreddere dig gerne.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er morgensvømning?

Fra d. 1. maj til d. 1. oktober har vi åbnet mandag, onsdag og fredag morgen fra kl. 06.00-08.15 og fra oktober til d. 1. maj har vi åbnet alle hverdage fra kl. 06.00-08.15.

Svømmehallen er baneopdelt med 2 baner til hhv. hurtige, langsomme svømmere, og svømmere der ligger lige midt imellem. Du har derfor de bedste muligheder for at få noget ud af din svømning, uanset om du kommer for at udføre et træningspas eller blot for at holde dig i form og svømme nogle baner. Om morgenen er der kaffe på kanden, og tid til en snak. Der er rig mulighed for at lave øvelser i det varme øvelsesbassin, snuppe en tur i saunaen eller benytte dampbad, infrarød sauna eller loungebassinet. I vinterhalvåret har vi sænket belysningen, så det er ekstra hyggeligt.

Bliver du afhængig af en svømmetur flere gange om ugen? Så er det billigste og nemmeste for dig at købe et medlemskab med fri svømning. Hvis bare du svømmer mere end 1 gang om ugen, har du tjent pengene hjem.

Derudover er det er meget nemmere for dig med fri svømning, da du kan komme ind før vi åbner receptionen. Du fremmøder dig blot på vores touch skærm og slipper dermed for at vente på ekspedition ved billetsalget. Vores livreddere står altid klar til at guide dig til det rigtige medlemskab.

Hver tirsdag (minus skolernes ferier) mellem kl. 14 & 16 byder vi på babysvømning. Der er ikke bindende tilmelding og man møder bare op når det passer ind. Vandet er dejligt varmt og ideelt for babyer (Babybassinet er 33 grader og mellembassinet er 31 grader)

14.00-16.00 Babysvømning i det lille og i det mellemste bassin.

Giv jer selv og jeres baby en god oplevelse. Der er mange ting, I selv kan gøre, for at få en god badeoplevelse. Baby vænnes til bassinerne og lydene med tiden, hvorfor det er vigtigt at komme afsted jævnligt. Vi er opmærksomme på, at I får en god oplevelse i rolige omgivelser.

Babyer elsker at være i vandet, hvilket er en bonus, idet babysvømning styrker barnets motorik og muskulatur. Yderligere er der en forbindelse mellem vand og velvære, som barnet kender fra fostertilstanden. Børn der går til svømning, får meget tidligt et indtryk af deres egen kropsbalance og nyder fornemmelsen af at flyde og det tætte samvær med deres forældre.

Når I begynder med babysvømning, er der nogle enkelte regler I skal huske at følge af hensyn til jeres barn. Jeres barn må komme i svømmehallen, når navlen er helet og tør. Dette for at undgå infektioner. Barnet skal have en badeble og en tætsiddende badebusk på. Vi anbefaler en Happy Nappy badebuks. Vi sælger både Happy Nappy samt badebleer i receptionen. Husk at skifte til badeble eller foretage et ”pottebesøg” inden barnet kommer i vandet. Slip aldrig dit barn af syne.

Værd at vide om babysvømning

Vandskræk er tillært! Vandskræk findes ikke hos spæd- og småbørn. Det er oftest mor eller far, der er vandskræk. Ligesom barnet kan mærke om du er glad eller trist, vil det også kunne fornemme en eventuel vandskræk. Mange voksne har vandskræk, hvilket kan skyldes flere ting. Det vigtige er, at vi er opmærksomme på det, så vi ikke viderefører denne vandskræk til barnet. Spædbørn der får ansigtet under vand, holder automatisk vejret. Denne evne forsvinder ved 6-8 måneders alderen. Spædbørn har stor opdrift i vand og dermed bedre mulighed for at bevæge sig frit. Spædbørn under vand vil bevæge sig i hundesvømmestil uden dette er indlært.

Praktiske råd og oplysninger

De første gange en baby er i vandet, er det ofte ganske få minutter. Gå op, hvis babyen fryser eller bliver ked af det. Med tiden bliver det nemmere at kunne øge tiden i vandet. Klæd stille og roligt om, så også dette bliver en behagelig oplevelse. Finder du det nemmere, er der i selve svømmehallen mulighed for at bade og skifte din baby ved et moderne puslebord med kar, håndbruser og pusleplads. I omklædningen er der puslemåtter, badekar, badestol samt weekendseng, du frit kan benytte.

Din baby kan godt tåle at sluge klorvand. De sluger faktisk mindre, end man tror. Din baby er tørstig efter svømmeturen, så tag eventuelt en sutteflaske med. Denne kan varmes ved henvendelse til personalet. Har din baby dårlige ører, eller er du i tvivl om andet vedrørende sundhed, anbefaler vi, at du søger råd hos egen læge. Det er vigtigt at have et håndklæde med ind til bassinkanten. Dette bruges til at svøbe om barnet, så det ikke bliver for afkølet og begynder at fryse.

Prøv de populære AquaPunkt-øvelser mod ømme punkter.

Måske har du hørt om det, måske har du selv prøvet det. AquaPunkt er en træningsform til dig, der gerne vil styrke kroppen og gøre noget ved de ømme punkter og dermed få øget velvære. Nu er der kommet nye øvelser, så du kan træne sammen med familie eller venner. Træning skal ikke kun være effektivt, men også sjov. Og hvorfor træne alene, når du kan træne med andre?

AquaPunkt er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Dansk Svømmebadsteknisk Forening. Det er en træningsform, der kan forebygge at de ømme punkter, som mange af os går rundt med, udvikler sig til vedvarende problemer. Ved skader og ledproblemer er træning i vand ideelt, da musklerne belastes effektivt, mens leddene belastes minimalt. Med de særlige skumredskaber, kan du tilpasse træningen, så den passer til netop dig.

AquaPunkt er selvtræning, der kan laves i alle offentlige åbningstider. Bliv instrueret i øvelserne af vores livreddere. 

Træning i vand giver minimal belastning på led og muskler. Tilmelding til holdene skal ske igennem vores booking system eller ved henvendelse i svømmehallen. 

På 45 min med AquaFitness får du trænet din krop på en skånsom og behagelig måde. Modstanden i vandet er væsentligt større end i luften, hvilket gør AquaFitness til en særdeles effektiv træning af styrke og kondition. Samtidig giver det en høj kalorieforbrænding. Til AquaFitness bærer alle deltagere bælter, som hjælper med opdriften, så du kan fokusere på at udføre øvelserne. Alle kan være med, og er du ikke vild med ikke at kunne bunde, så er du altid velkommen til at stå i den lave ende af bassinet, hvor vanddybden kun er 130 cm. Til AquaFitness er der plads til 45 deltagere.

Varmtvandsgymnastik foregår i det mindre øvelsesbassin, hvor vanddybden er 100 cm, og hvor der er plads til 23 deltagere. Vandet her er varmere, hvilket bl.a. gavner personer med problemer i bevægeapparatet. Varmtvandstræning er ligeledes godt for muskler og led.

Du kan købe en enkelt billet i receptionen, bruge klippekort eller dit medlemskab til fri svømning eller ÆldreSagen, såfremt du har et. 

Vi kører gus i vores store flotte sauna på nedenstående tidspunkter:

Onsdag og fredag kl 18.20 – 18.45 – 19.30 – 19.55 (Wellnessaften for voksne over 16 år)
Udvalgte lørdage kører vi ekstra gus events.

Hvert gus varer ca. 10 min og koster 15,- Prisen for gus er en tillægspris til almindelig entrebillet som købes ved ankomst.

Medlemmer kan foretage en plads reservation til saunaen via Halbooking. Er man ikke medlem, skal man oprette en brugerprofil og købe en billet.

Wellnessaften
Om onsdagen og om fredagen er der wellnessaften for voksne over 16 år. Nærmere beskrivelse af denne hyggelige aften findes under fanen Wellnessaften for voksne.
Her vil der være saunagus ved forskellige gusmestre med varierende temaer.

Lidt fakta og retningslinier før, under og efter et gus:
Kort fortalt går et saunagus ud på at gusmesteren hælder vand blandet med æteriske olier over de ca. 115 grader varme sten. Herefter bliver duften fra olierne og varmen fra fordampningen af vandet fordelt af gusmesteren med et håndklæde eller en vifte ud til deltagerne. Under guset bliver der spillet forskellige genrer af musik – for det meste afslappende. Gusmesteren varierer svingteknikkerne, så deltagerne både oplever blide varme briser og kraftige varmere vindpust sendt imod dem.

I vores sauna er der plads til 35 personer, men vi har et max antal på 25. Dette er bl.a. for at give vores gæster en god oplevelse, hvor det er muligt at flytte rundt undervejs.

På de øverste bænke er der ca 83 grader, og så falder temperaturen ca. 10 grader for hver bænk man rykker ned. Det er altid muligt at rykke rundt undervejs i guset, så længe man forsøger ikke at forstyrre de andre. Bliver det for varmt, er det ligeledes også altid tilladt at forlade saunaen under guset, og her henstiller vi til, at man forbliver ude, indtil gusmesteren igen åbner døren. Føler man ubehag, så tal med en livredder, og spring ikke i bassinet.

Effekten af saunagus kan være meget forskellig, men det er vigtigt, at du er godt hydreret, når du kommer og ligeledes indtager godt med vand, mens du er i svømmehallen. De rene olier har ligeledes forskellige effekt på kroppen og vores nervesystem, og nogle mærker mere effekt heraf end andre. Man kan opleve svimmelhed og lettere ubehag efter et saunagus, og det skyldes som oftest, at kroppens depoter enten er løbet tør for sukker, salt eller væske.

Vi opfordrer vores gæster til at være klar ved saunaen 5 min før guset starter. Husk et stort håndklæde til at sidde på, der dækker helt ned til fødderne, samt en drikkedunk til efter guset.

Som noget nyt tilbyder vi ikke længere engangs krus til vores saunagængere, men der vil hele tiden være mulighed for at fylde den medbragte drikkedunk op med koldt vand. Har man glemt sin drikkedunk (eller håndklæde til at sidde på) kan disse købes i receptionen. Drikkedunke kan afgive pftalater, og er ikke længere velkommen i saunaen.

Efter guset er det vigtigt at du skyller dig grundigt, hvis du ønsker at køle dig ned i svømmebassinet. Der er både varm og kold bruser lige udenfor saunaen eller oppe ved loungepoolen. Skal du i bassinet, så husk at tage hensyn til de svømmere, der evt måtte befinde sig på banen tættest på saunaen.

Personer med epilepsi, kræftsygdomme, hjerteproblemer, gravide, duft- eller parfumeallergi anbefales ikke at deltage i saunagus. Har du haft en blodprop, bør du tale med egen læge, inden du deltager i saunagus. Deltagelse i saunagus er på eget ansvar.

Oplev den rolige og afslappende stemning med dæmpet lys og afstressende dufte og musik til vores wellness aften for voksne onsdag aften samt udvalgte lørdage. Der er fri afbenyttelse af sauna, dampbad og infrarød sauna samt loungepoolen på 38 grader, hvor I kan ligge og snakke om dagens begivenheder.  Du har også mulighed for at svømme baner eller deltage i saunagus, som kører flere gange i løbet af aftenen. Husk at medbringe et ekstra håndklæde til saunaen og infrarød sauna. Håndklædet skal være stort nok til at du kan sidde på det samt dække fødderne af hygiejniske grunde. Vi anbefaler, at du medbringer en drikkedunk såfremt du skal i saunaen. Drikkedunken kan stilles på hylden ved siden af saunaen, og må ikke medbringes i varmen.

Booke en plads i saunaen Halbooking.

Se mere om saunagus under fanen Tilbud på forsiden

Pris: 69,-
Saunagus 15,- pr. gang

Aftenen er forbeholdt voksne fra 16 år. 

Lokale ved svømmehallen kan lejes i tidsrummene: 

Lørdag kl. 13.00-14.30 eller kl. 14.30-16.00

Søndag kl. 10.00-12.00 eller kl. 12.00-14.00

Entre til svømmehal: 49,- pr. barn. 69,- pr. voksen.
Klippekort kan ikke benyttes

Leje af mødelokale i 1,5 time til medbragt mad: 350,- (Borde aftørres og gulv fejes inden lokalet forlades). Ved arrangementer over 8 børn, skal der som minimum sidde 1 voksen i svømmehallen.

For bestilling kontakt: 

Arrangement i svømmehallen mail@svom.dk

Download gratis invitation til børnefødselsdag i svømmehallen HER

Vær opmærksom på, at vi forbeholder os retten til at afvise børn, der kommer med sår, som er større end en fingernegl, friske hudafskrabninger, plaster samt øjenbetændelse. Er du i tvivl om dit barn kan deltage i fødselsdagen, er du naturligvis velkommen til at kontakte os.

Kontakt os

Hvis du ikke kunne finde svar er du selvfølgelig mere end velkommen til at ringe os op eller skrive til os på:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få de bedste tilbud og nyheder direkte i din indbakke og vi lover at vi ikke spammer dig, det hader vi selv!

All inclusive medlemskab

Pakken med mest værdi for pengene og adgang til alle vores faciliteter.

fra 299 kr. / måned